Roberto Damo er manden bag Dolce Vita. I 2002 åbnede han den første isbar i Tordenskjoldsgade i Århus.
Målet var at skabe en isbar, som dem man finder i Venedig, hvor Roberto er opvokset og uddannet som gelataio – ismager. Isen blev lavet i butikken hver morgen og skulle være frisk, let og blød. Isbaren blev næsten øjeblikkeligt en succes, og i 2008 åbnede endnu en Dolce Vita i Veri Centret i Århus. Roberto Damo laver selv stadig langt de fleste af isene i vitrinerne.